Fællesskaber skaber god kaffe
Hos Kofi & T handler god kaffe ikke kun om smag. Det handler også om dem der arbejder på og omkring farmen og om at være i et fællesskab. Vi deler alt, hvad vi ved, så alle kan være med, uanset om du lige har opdaget friskristede bønner og brygger din første slow brew eller pour over eller om du nørder temperaturkurver, eller bare vil tage springet fra instant til filterkaffe.
Direkte samarbejde og fair muligheder
Vi arbejder direkte med vores egen farm og nabofarme, hvor fair betaling og reelle muligheder er udgangspunktet. Det giver bedre arbejdsforhold, mere sikkert udstyr og flere lokale opgaver, som skaber stabilitet for familierne.
Vækst i lokalsamfundet
Vi støtter småproducenter og køber fra nabofarmene, så hele området vokser sammen med kaffen. Når én farm styrkes, styrkes alle omkring den.
Uddannelse der skaber udvikling
Vi vil investere i uddannelse i både dyrkning og håndværk, så udbyttet per kaffebusk stiger uden ekstra omkostninger for de lokale farme. Det handler ikke kun om farmene, men også om de mennesker, der arbejder på dem.
Fremtidens landmænd og håndværkere
På sigt vil vi gerne samarbejde med det lokale landbrugsuniversitet og tilbyde et scholarship, hvor vi dækker uddannelse og materialer for familier, der ønsker at uddanne sig inden for landbruget. For os er det en naturlig vej til at skabe langsigtet fremdrift i området.
Kaffe der løfter alle
For os er det enkelt. Fremtiden for speciality-kaffe starter med mennesker, der får mulighed for at lære, udvikle sig og skabe en bedre hverdag. Og til syvende og sidst smager kaffen bedre, når alle omkring den får mulighed for at vokse – kop for kop.
Det med småt
Nedenstående er et AI-billede. Vi håber snart at svinge forbi farmen, så I kan få indblik i stedet og møde de mennesker, der får det hele til at ske.
Viden og nice to know kaffeinfo
Featured products
Share information and details about these products